Spinning
Indendørs træningsform, hvor der trænes på specialdesignede cykler til netop denne form for træning. Under træningen føres du gennem forskellige øvelser, hvor fokus er et boost til forbrændingen og konditionstræning i form af intervaltræning. Under hele træningen vil der være positiv opbakning fra en uddannet spinninginstruktør.
TABATA
Højintens træning med 6 forskellige øvelser, både styrke- og pulstræning. Én øvelse tager 4 minutter, hvor man arbejder 20 sekunder og holder 10 sekunders pause. 20 sekunder x 8 gentagelse gange = 4 minutter. Vi er indendørs om vinteren og udendørs om sommeren alt efter vejret.
Strong Work
Styrketræning på hold, som et fantastisk alternativ til den almindelige styrketræning i centrets maskiner. Vi arbejder med vægtstænger, hvor du selv kan være med til at bestemme belastningen og dermed tilpasse intensiteten. På Strong Work er der styrkeøvelser for hele kroppen og alle kan være med. Du er sikret en helkrops styrketræning!
Cross Dance
Timen et opbygget i moduler så man kommer igennem Dance, Cardio, Bodytoning, Balance. Dansen krydres ex. med jive, rumba, samba eller lign. Pulstræning har fokus på konditionstræning så der gives gas i disse moduler. Styrketræning har fokus på opstramning af core, arme og ben. Til sidst sluttes timen af med balance hvor kroppen kommer ned i gear.
Hit Fit Dance
Vi danser Rock´n´roll til 50´ernes rytmer, twist til 60´ernes beatles. 70´ernes discotrin, pop og grandprix fest fra 80´erne. Moderne funk og showdance moves fra 00´erne og 10´erne. Hit Fit Dance er for alle aldre og alle niveauer.
Dance n’ Toning
Et dansehold med en god blanding af musik og dansearter. Vi har fokus på forbrænding, høj puls samt toning af kroppen, herunder arme, ben og mave. OBS: husk et håndklæde til gulvøvelser.
Dance Mix (På pause)
Dance Mix er for alle, der kan lide at bevæge sig til musik – det er alle stilarter og musikken er hvad der er oppe i tiden + lidt af det gamle. Vi danser forskellige stilarter som jive, salsa, vals, disko, rumba og hvad vi ellers finder på. Der er langt vægt på toning af kroppen. Det er fitness med udgangspunkt i dans, sjov og glæde.
“Begynder Dans”
Et dansehold for nye og ikke-nuværende medlemmer. Her kan du deltage på holdet nogle gange før du beslutter dig for at melde dig ind. Et begynder hold, hvor der danses 4 danse igen og igen så du føler dig rustet til at kunne danse med på de øvrige dansehold.