Har du spørgsmål til vores hold?

Med gode og velforberedte instruktører på alle hold, sikrer vi dig en god og stemningsfyldt træning med højt humør og et godt udbytte!
Har du spørgsmål til holdene, er du altid velkommen til at spørge vort personale eller henvende dig på kjellerup@sportogfitness.dk

Holdbeskrivelser

Spinning
Indendørs træningsform, hvor der trænes på specialdesignede cykler til netop denne form for træning. Under træningen føres du gennem forskellige øvelser, hvor fokus er et boost til forbrændingen og konditionstræning i form af intervaltræning. Under hele træningen vil der være positiv opbakning fra en uddannet spinninginstruktør.

TABATA
Højintens træning med 6 forskellige øvelser, både styrke- og pulstræning. Én øvelse tager 4 minutter, hvor man arbejder 20 sekunder og holder 10 sekunders pause. 20 sekunder x 8 gentagelse gange = 4 minutter. Vi er indendørs om vinteren og udendørs om sommeren alt efter vejret.

Strong Work
Styrketræning på hold, som et fantastisk alternativ til den almindelige styrketræning i centrets maskiner. Vi arbejder med vægtstænger, hvor du selv kan være med til at bestemme belastningen og dermed tilpasse intensiteten. På Strong Work er der styrkeøvelser for hele kroppen og alle kan være med. Du er sikret en helkrops styrketræning!

Cross Dance
Timen et opbygget i moduler så man kommer igennem Dance, Cardio, Bodytoning, Balance. Dansen krydres ex. med jive, rumba, samba eller lign. Pulstræning har fokus på konditionstræning så der gives gas i disse moduler. Styrketræning har fokus på opstramning af core, arme og ben. Til sidst sluttes timen af med balance hvor kroppen kommer ned i gear.

Hit Fit Dance
Vi danser Rock´n´roll til 50´ernes rytmer, twist til 60´ernes beatles. 70´ernes discotrin, pop og grandprix fest fra 80´erne. Moderne funk og showdance moves fra 00´erne og 10´erne. Hit Fit Dance er for alle aldre og alle niveauer.

Dance n’ Toning
Et dansehold med en god blanding af musik og dansearter. Vi har fokus på forbrænding, høj puls samt toning af kroppen, herunder arme, ben og mave. OBS: husk et håndklæde til gulvøvelser. 

Dance Mix (På pause)

Dance Mix er for alle, der kan lide at bevæge sig til musik – det er alle stilarter og musikken er hvad der er oppe i tiden + lidt af det gamle. Vi danser forskellige stilarter som jive, salsa, vals, disko, rumba og hvad vi ellers finder på. Der er langt vægt på toning af kroppen. Det er fitness med udgangspunkt i dans, sjov og glæde.

“Begynder Dans”

Et dansehold for nye og ikke-nuværende medlemmer. Her kan du deltage på holdet nogle gange før du beslutter dig for at melde dig ind. Et begynder hold, hvor der danses 4 danse igen og igen så du føler dig rustet til at kunne danse med på de øvrige dansehold.

Glad Krop
Fokus på din core (mave/lænd.) Her arbejdes med smidighed og bevægelighed. Glad Krop er et supergodt supplement til din træning og kan være med til at forebygge skader.

Vi arbejder med at skabe en stærk og stabil kropsstamme, hvor øvelser for mave- og rygmuskulaturen er i højsæde. Vi kommer i løbet af timen hele kroppen igennem og styrker således også arme, baller og lår. Når bolden indgår i øvelserne, bliver muskeltræningen mere sjov og udfordrende, da balancen samtidig indgår som et element, hvilket kræver et ekstra opspænd og fokus på stabiliteten i kroppen. Som variation kan der også indgå andre rekvisitter i timen.
BOOSTER:
3-i-1 time, hvor vi kombinerer enkle dansekoregrafier, styrketræning og cardio til en effektiv og sjov træning. Vi har fokus på en god kropsholdning. Vi danser med håndvægte (eller vandflasker) på typisk 0,5-1kg. Dog er det ikke alle som danser med håndvægte. Alle kan være med – uanset om man har prøvet booster før.

Bøj & Stræk
Lidt det samme som yoga. Et hold for dig, der gerne vil arbejde hele kroppen igennem på en rolig måde. Vi arbejder med mindre flowserier, hvor vi kæder bevægelse og vejrtrækning sammen. Der vil være stillinger, der udfordrer smidighed, balance og styrke. Alle kan være og timens indhold og enkelte øvelser tilpasses efter deltagerne. 

Cirkeltræning – go’ weekend
Kom godt på weekend med en omgang cirkeltræning, hvor du får trænet hele kroppen og både arbejder med kredsløbs- og styrketræning. Der anvendes redskaber i form af slynge, stænger, kettlebells, dæk, elastikker og bolde. Timen er for alle uanset niveau

Morgenfrisk workout
Lørdag kl. 8-9 er der morgenfrisk workout. Holdet vil skifte imellem tabata og cirkeltræning: Tabata træning giver optimal form og fedtforbrænding. Træningen er opbygget af intervaller, hvor man yder sit maksimale i 20 sekunder og holder 10 sekunders pause, dette gentaget 8 gange, og man skal igennem 6 øvelser i alt, hvoraf der vil være tre puls øvelser og tre styrkeøvelser. Alle øvelser vil blive gennemgået og afprøvet, så jeg er sikker på, at alle kender øvelserne. Cirkeltræning er for dig, som gerne vil træne alle kroppens store muskelgrupper og også være stillinger, der udfordrer smidighed, balance og styrke, men med god tid og ro på. Alle kan være og timens indhold og enkelte øvelser tilpasses efter deltagerne. Du træner ved hver station i 45 sekunder og så er der 15 sekunder til at skifte til næste station. Der vil være stationer, hvor du skal benytte vægte, og her er det vigtigt, at man passer på sig selv.

HOLDTRÆNING– REGLER

  • Framelding skal ske senest 2 timer før holdstart – ellers tilfalder en bøde på kr. 50,- (for PBS-medlemmer) eller 5 dages træning (for kontant-medlemmer)
  • Fremmøde på medlemsskærmen skal være gennemført senest 10 min. inden holdstart.
  • Udeblivelse uden varsel medfører bøde (kr. 50,- eller 5 dage).
  • Booking kan ske helt op til holdets start.
  • Der kan bookes 1 måned frem i tiden.
  • Skiftesko er påbudt.
  • Der skal medbringes håndklæde til ALLE holdtræninger.

Vi gør opmærksom på, at man IKKE kan afmelde sig til holdtræning ved at sende os en mail eller SMS.